Content: Du får mere ud af dit indhold med et stabilt webhotel

Når du skal vælge, hvilken hosting-løsning dit domæne skal pege til, kan det være en god idé ikke bare at vælge det billigste. Det har nemlig en direkte indflydelse på, hvor meget du får ud af dit indhold.

Der er mange forskellige løsninger at vælge imellem, når du skal finde hosting til din hjemmeside. Det kan være fristende at vælge den billigste, men det er ikke altid den bedste løsning, hvis du vil have det maksimale ud af dit indhold.

Når du vælger at hoste din hjemmeside via et webhotel, er der en række faktorer, der kan betyde, at du får dårligere placering i søgeresultaterne, end hvis du havde valgt en dyrere og mere stabil hosting-løsning.

Et webhotel kan have negativ indflydelse på dine placeringer

Når du vælger et billigt webhotel, deler du som regel pladsen med andre hjemmesider. Det kaldes for shared hosting. Det kan have negative konsekvenser for din placering i søgeresultaterne på forskellige parametre.

Hastighed

Hvis du deler webhotel med andre hjemmesider, der er meget ressourcekrævende og har meget trafik, risikerer du, at det går ud over hastigheden på din hjemmeside. Sløve loadtider leverer ikke bare en dårlig brugeroplevelse, der får den besøgende til at klikke væk – de udgør en reel trussel mod din samlede SEO-indsats, da hastighed er en rankingfaktor.

Det betyder, at du skræmmer de besøgende væk, og samtidig sender et signal til Google om, at din hjemmeside har en dårlig brugeroplevelse, hvilket påvirker dine placeringer negativt.

Nedetid

Et billigt webhotel har langt højere nedetid end et, der koster lidt mere, men som til gengæld er mere stabilt. Uanset hvad, vil du aldrig kunne finde en hosting-løsning, som kan garantere, at der ikke vil være nedetid, men risikoen vil være mindre.

Når din hjemmeside er nede, er det ikke bare en dårlig brugeroplevelse. Google kan heller ikke crawle dit site, hvilket betyder, at de ikke kan gennemgå dit indhold.

Andres indhold

Hvis den server, din hjemmeside er placeret på, hoster andre hjemmesider, der har dårligt indhold i forhold til Googles retningslinjer, risikerer du, at det påvirker din hjemmeside. Google har nægtet dette.

Alligevel er det en god idé at tage sine forholdsregler alligevel. Det er ikke første gang, Google udtaler noget offentligt, som ikke er i trit med virkeligheden. 

Indeksering

Når Google crawler din hjemmeside, er der en begrænsning for, hvor lang tid de bruger på din hjemmeside. Den er påvirket af, hvilken IP-adresse hjemmesiden befinder sig på.

Hvis en anden hjemmeside på samme IP-adresse kræver mange ressourcer at crawle, fordi der er meget indhold på den, risikerer du, at det går ud over din hjemmeside. 

Det betyder, at der vil gå længere tid, før nyt indhold på din hjemmeside bliver opfanget og indekseret i søgeresultaterne.

Kan jeg vælge et webhotel alligevel?

Et webhotel er en fin og billig løsning, hvis du netop har lanceret din hjemmeside. I takt med at der kommer mere indhold på den, og du får flere besøgende, bør du dog overveje at skifte til en dedikeret server, hvor du ikke deler pladsen med andre.

Vælger du alligevel at investere i et webhotel, bør du tage dine forholdsregler. Sørg for, at webhotellet har restriktioner på, så både din egen og de hjemmesider, du deler pladsen med, har begrænsning for CPU-tid, hukommelse samt hvor mange kald til databasen der må foretages.

Vælg et webhotel, der matcher dine ønsker

Når du skal vælge webhotel, er det en god idé at gøre dig nogle tanker om, hvad du har brug for. Med en kravspecifikation får du nemmere ved at adskille de forskellige løsninger, så du en løsning, der matcher dine præferencer. Du kan se en liste med danske webhoteller her.

Hvor meget trafik forventer du at få?

Gør dig nogle tanker om, hvor meget trafik du forventer at få ind på din hjemmeside. Det har en indflydelse på, hvilket webhotel du skal købe. De fleste udbydere har informationer om, hvor mange besøgende deres webhoteller kan klare om måneden.

Er det vigtigt for dig, at din hjemmeside er hurtig?

Hvis du netop har startet en virksomhed og udelukkende har brug for en hjemmeside som et visitkort, gør det måske ikke så meget, at den er hurtig. Hvis din hjemmeside indgår i din markedsføring eller har direkte indflydelse på dit salg, er det en god idé at vælge en løsning, der ikke har negativ indflydelse på hastigheden.

Har du behov for gratis SSL?

Din hjemmeside skal være sikret med et SSL-certifikat, hvis du vil have gode placeringer i søgeresultaterne. Der er to muligheder, når du skal vælge SSL-certifikat – det gratis Let’s Encrypt-certifikat eller ét, der koster penge.

Hvis du ikke vil ofre penge på et SSL-certifikat, er det derfor en god idé at vælge et webhotel, der tilbyder det gratis. 

Skriv en kommentar
Indhent tilbud
Indtast dine oplysninger herunder, så vender vi tilbage med et tilbud.