3 essentielle plugins til SEO på WordPress-sider

Når du driver en professionel hjemmeside, er det essentielt, at du arbejder med SEO, hvis du vil have besøgende via søgemaskinerne. Er din hjemmeside baseret på WordPress, findes der heldigvis en række plugins, der kan lette arbejdet for dig.

Herunder finder du et overblik over 3 essentielle WordPress-plugins, du bør installere, hvis du arbejder med SEO på din hjemmeside. Der er mange flere plugins, men for at holde det simpelt, får du de 3 mest essentielle af slagsen.

#1: Rank Math SEO

Rank Math SEO er et WordPress-plugin, der kan nogenlunde det samme som Yoast, som du måske er bekendt med. Fordelen ved at vælge Rank Math SEO er, at det er gratis og fint kan matche de features, du får med Yoast Premium.

Hvis du i forvejen bruger Yoast og ønsker at skifte til Rank Math, er det en smal sag – du installerer blot Rank Math, hvorefter du kan overføre dine indstillinger fra Yoast.

Med Rank Math kan du blandt andet:

  • Optimere dine sidetitler og meta-beskrivelser
  • Opsætte redirects
  • Optimere til sociale medier
  • Opsætte noindex
  • Integrere med Search Console
  • Optimere dit indhold

#2: Smush

Smush er et plugin til hastighedsoptimering af din WordPress-hjemmeside. Det er essentielt, at din hjemmeside loader hurtigt, hvis du vil have gode placeringer i søgeresultaterne.

Det er naturligvis vigtigt, at du vælger det bedste webhotel til WordPress, hvis din hjemmeside skal loade hurtigt, men det er mindst lige så vigtigt, at du også fokuserer på at optimere det indhold, der er på din hjemmeside.

Med Smush har du mulighed for at komprimere billeder, så de fylder mindre, ligesom du kan opsætte lazy load, så billederne først loader, når de bliver synlige for den besøgende.

Med Smush kan du blandt andet:

  • Optimere og komprimere billeder
  • Opsætte lazy load
  • Ændre billedestørrelse
  • Automatisere kompression af billeder

#3: WP Fastest Cache

Der findes et hav af forskellige plugins, du kan bruge til at optimere hastigheden af din side. Hver gang en besøgende klikker sig ind på din hjemmeside, skal serveren behandle denne anmodning.

Efterfølgende bliver slutresultatet sendt fra serveren til den besøgendes browser. Det kan tage noget tid, hvis der er meget data, der skal behandles – og det er her cache kommer ind i billedet.

Cache-pluginnet instruerer serveren til at gemme nogle filer, så den kan huske og kopiere det samme indhold, som den har vist før. Det medfører, at din hjemmeside kan indlæses meget hurtigere, fordi der er en cache-version af den.

Med WP Fastest Cache kan du blandt andet:

  • Oprette en cache-version af din side
  • Komprimere CSS, HTML og JavaScript, så det fylder mindre
  • Sikre lynhurtig load af din side